Når klorværdien måles i den private pool, så er det værdien for ”fri klor” der har mest interesse. Fri klor er mængden virksomt klor, der er tilbage i badevandet. Det er med andre ord den mængde klor der vil være klar til at desinficere vandet, når der efterfølgende kommer flere urenheder i vandet. De nrete mængde fri klor vil dermed sikre at vandet holdes frisk og desinficeret.
Når du gennemfører en chokbehandling med klor, så stiger klorværdien kraftigt i vandet og dermed ”grunddesinficeres” badevandet. Du bør vente med at bade til værdien af frit klor igen er faldet til undr maksimalt 5 mg/liter. Klorværdien i vandet vil naturligt falde mellem tilsætningerne. Der er derfor en god ide at teste poolvandet, når dagen går på hæld, og derefter tilsætte klor efter behov. Så vil vandet ofte være klar til det første bad allerede næste morgen.
Sådan virker aktivt ilt som desinfektionsmiddel
Produktet OxyChock er et aktivt ilt granulat, der fraspalter aktivt ilt, når det opløses i vand. Det er altså det høje indhold af ilt, der virker bakteriedræbende i vandet. Det forsvinder dog også hurtigt fra vandet igen. Allerede 4 timer efter vil det knap kunne måles i vandet. Derfor skal det tilsættes hyppigere i forhold til klor. Til gengæld kan der bades igen relativt hurtigt efter tilsætning og chokbehandling.
Sammen med OxyChock (1784) anbefaler vi altid at benytte Aktivator (1735), som markant forlænger og øger desinfektionseffekten fra aktivt ilt.
Den klorfrie desinfektionsmetode, er effektiv på kort sigt. I løbet af et par uger, vil mikroorganismer og bakterier, som klorfrie vandplejemidler ikke kan få bugt med, dog kunne udvikle sig i vandet. Specielt i varme perioder bør du derfor også desinficere vandet grundigt hver 14. dag med en klor chokbehandling, som garanteret fjerner alle optræk til algeangreb og bakterier fra poolvandet. Aktiv ilt og Klor er kompatibelt - du må altså godt have både klor og aktiv ilt i badevandet. Vent evt. med at bade igen, til klorlugten er forsvundet fra poolvandet, hvis du slet ikke ønsker at bade i vand tilsat klor.
Må jeg bruge vandet til at vande min have bagefter?
Når du ikke længere benytter poolen anbefaler vi, at du leder vandet til husets kloak, hvor det vil løbe til rensningsanlægget.
Klorprodukter må i koncentreret form ikke hældes i kloakken, men skal afleveres i emballagen som på genbrugsstationen.
BEMÆRK
Uanset hvilken desinfektionsform du vælger, er det altid en god ide at tage et brusebad hver gang du går i poolen, så du får skyllet dig selv og din badedragt fri for snavs, sæberester og makeup. Læs mere om vores solbrusere her.
God badelyst!