Der er flere faktorer der spiller ind, når du skal vurdere hvilken størrelse varmepumpe, du har brug for.
Vælger du en varmepumpe med begrænset kapacitet så vil den køre i mange flere timer, end en passende størrelse varmepumpe, og du kan risikere at blive skuffet over den langsommere opvarmning. Måske også over at vandet ikke bliver helt så varmt som du kunne ønske det. Specielt i perioder, når nætterne er kølige.
En inverter varmepumpe med god kapacitet vil derimod trinløst tilpasse sig poolens varmebehov og vil blot køre særdeles lydsvagt i lange perioder og med en optimal energiudnyttelse. Jo større kapacitet som inverter pumpen har jo kortere opvarmningstid er der af poolen og jo længere perioder vil varmepumpen køre i den lydsvage energi-spare funktionen, hvor den ønskede vandtemperatur vedligeholdes. Derfor kan det - specielt for inverter varmepumper - betale sig at vælge en model der har overkapacitet i forhold til din pools størrelse og type.
Husk altid at tage højde for din pooltype, dens placering i haven og evt. isolering – med andre ord hvor stort er det varmetab, som varmepumpen skal udligne hver nat? En fritstående og vindudsat pool uden isolering vil f.eks. kræve en større varmepumpe, for at holde vandet på den ønskede temperatur i badesæsonen.
Er du i tvivl, anbefaler vi altid, at gå en model op i kW størrelse – specielt i de kølige nordiske lande. Generelt kan du regne med 1 kW opvarmningskapacitet pr. 2.580 liter poolvand.
Sådan finder du den rigtige varmepumpe
Det er vigtigt at vide, at varmekapaciteten og pumpens ydeevne afhænger af det klima, du bor i. Områder med koldt klima har en kortere swimmingpoolsæson. Derfor kræver det varmepumper med højere kapacitet at opvarme poolvandet i den nordlige del af verden, end i lande med varmere temperaturer.
Illustrationen er et skøn over klimaforskellene, og dermed en indikation af hvilken type varmepumpe du bør overveje at købe for at opleve den optimale ydelse.