Lær alt om poolstøvsugere og find ud af, hvilken type der passer til din pool, hvordan støvsugeren bruges, vedligeholdes og opbevares sikkert.
En poolstøvsuger er et uundværligt redskab til at holde din pool ren og indbydende. Blade, græs, sand, hår, småsten og insekter finder hurtigt vej ned i vandet og lægger sig på bunden og langs væggene – og det går ud over både vandkvalitet og badeoplevelse.
Selvom din pool er udstyret med et filtersystem, er det ikke nok i sig selv. Et filtersystem cirkulerer og renser selve vandet, men det fjerner ikke snavs, der har lagt sig eller sat sig fast på overfladerne i bassinet. Derfor er en støvsuger til poolen nødvendig.
Hos Swim & Fun finder du et bredt udvalg af både manuelle og automatiske støvsugere, der passer til forskellige behov, poolstørrelser og budgetter. I artiklen her gennemgår vi alt, hvad der er værd at vide om poolstøvsugere.
Typer af poolstøvsugere
Der findes grundlæggende to forskellige typer af støvsugere:
- Manuelle støvsugere: Kaldes også bundsugere og bundstøvsugere. De består af en teleskopstang med et sugehoved, som manuelt skal føres rundt i poolen for at fjerne urenheder. Nogle fungerer ved opkobling til poolens eget filtersystem, mens andre er batteridrevne og har et indbygget filtersystem.
- Automatiske støvsugere: Kaldes også poolrobotter, robotstøvsugere og elektriske poolrensere. Der er tale om elektriske enheder, som kører automatisk rundt i poolen og fjerner urenheder. De mest avancerede modeller kan både rense bund og vægge.
De to forskellige typer er nærmere beskrevet herunder. Uanset hvilken type du vælger, er det vigtigt, at den egner sig til bassinets overflade, størrelse (overfladeareal) og form. Læs altid produktets specifikationer for at sikre netop dette.
Overfladen på en pool kan bestå af materialer som eksempelvis beton, fiberglas, mosaik, maling, polyester, fliser eller vinyl liner. Manuelle støvsugere er ofte alsidige og passer til de fleste materialer, men automatiske støvsugere i nogle tilfælde har en mere begrænset anvendelse materialemæssigt.
Manuelle poolstøvsugere
Manuelle poolstøvsugere (også kaldet bundsugere og bundstøvsugere) består af en teleskopstang med et sugehoved, som manuelt skal føres rundt i poolen. De er ideelle, hvis du ønsker fuld kontrol over rengøringen og en økonomisk løsning.
Nogle fungerer ved opkobling til poolens eget filtersystem, mens andre er batteridrevne og har et indbygget filtersystem. Førstnævnte har en slange, som kobles til poolens filter via overfladeskimmeren, hvorved poolens egen pumpekraft anvendes til at suge urenhederne op. Nogle har endvidere et børstehoved, som kan gøre rengøringen mere effektiv.
En manuel støvsugning tager typisk mellem en halv og en hel time, alt afhængig af poolens størrelse, form og aktuelle renhed. Prisen for en manuel poolstøvsuger fra Swim & Fun er typisk kun nogle få hundrede kroner.
Fordele ved at vælge en manuel støvsuger
- • Prisvenlig løsning
- • Let at sætte op og bruge
- • Intet behov for strøm (gælder de fleste modeller)
- • Kan også rengøre hjørner, automatiske støvsugere ikke kan nå
- • Fuld manuel kontrol over rengøringen
Automatiske poolstøvsugere
Automatiske poolstøvsugere (også kaldet poolrobotter, robotstøvsugere og elektriske poolrensere) er autonome enheder, som kører automatisk rundt i poolen og fjerner snavs. De er ideelle, hvis du ønsker en effektiv rengøring uden manuelt arbejde.
Nogle fungerer ved opkobling til poolens eget filtersystem, mens andre har et indbygget filtersystem. De mest avancerede modeller kan både rense bund og vægge og har desuden avancerede filtersystemer, der kan fjerne selv de mindste partikler fra vandet.
Automatiske støvsugere er typisk ikke udviklet til at rengøre poolens trappe og hjørner. Derfor kan du med fordel supplere med eksempelvis Spa & Pool Vacuum Cleaner Automatic (varenummer 1916), der kan bruges til både rengøring af hjørner og trapper.
En automatisk støvsugning tager typisk mellem en halvanden og to timer, alt afhængig af poolens størrelse og form. Prisen for en automatisk poolstøvsuger fra Swim & Fun spænder fra omkring 1.000 kr. for den billigste model til omkring 10.000 kr. for den dyreste og mest avancerede model. Støvsugerne er designet til at være energibesparende og bruger ofte kun 50-150 watt.
Fordele ved at vælge en automatisk støvsuger
- • Automatisk rengøring uden manuelt arbejde
- • Effektiv fjernelse af både store og små partikler
- • Mindre belastning af filtersystemet
Hvor ofte skal poolen støvsuges?
Hvor ofte du bør bruge en poolstøvsuger afhænger af omgivelserne, og af hvor meget poolen bliver brugt. Generelt anbefales det at støvsuge poolen mindst én gang om ugen i badesæsonen.
Hvis din pool ligger tæt på træer, buske eller i et område med meget vind og nedfald, kan det være nødvendigt at rengøre den hyppigere – især efter regnvejr, storm eller pollenfald. Det samme gælder, hvis poolen bruges ofte af mange mennesker.
Sikkerhed ved brug af støvsugere
Sikkerhed er vigtigt – især når man bruger elektriske apparater i nærheden af vand. Alle elektriske poolstøvsugere og robotter fra Swim & Fun er vandbeskyttede og godkendt efter gældende sikkerhedsstandarder. Ved korrekt brug er de fuldstændig sikre.
Selvom støvsugerne er designet til brug i vand, bør du ikke opholde dig i poolen, mens støvsugeren er i gang. Det gælder også ved brug af en manuel støvsuger, hvor slanger, kabler og teleskopstang kan udgøre en snuble- eller faldfare.
Vedligeholdelse og opbevaring
For at sikre, at din poolstøvsuger holder i mange sæsoner, er regelmæssig vedligeholdelse afgørende. Vi anbefaler, at du tømmer filterbeholderen efter brug og fjerner eventuelt snavs fra sugehoved og børster. Skyl slanger og bevægelige dele med rent vand efter behov.
Støvsugeren bør opbevares indendørs og væk fra fugt og direkte sollys, når ikke den er i brug. God vedligeholdelse og korrekt opbevaring betyder, at din støvsuger holder længere, yder bedre og sparer dig for både tid og penge på sigt.
God badelyst ☀️