Når sommeren nærmer sig og du har fyldt din pool eller havebassin for første gang, er der nogle enkelte trin du bør følge inden du og familien hopper i vandet:

TRIN 1 – at måle og regulere vandets pH-værdi

Når havebassinet lige er blevet fyldt med vand, er det første skridt at måle vandets surhedsgrad. Altså om vandet er i balance og har en neutral pH værdi.
Er pH værdien for høj, er vandet basisk (hårdt), hvilket kan give hudirritation, kløe og røde øjne ligesom det kan give kalkaflejringer på liner og stige. En for lav pH værdi, hvor vandet er for surt (blødt), kan resultere i nedbrydning af evt. metaldele i bassinet. Tilstræb en værdi på 7,2. Et acceptabelt niveau er, når den ligger mellem 7,0 og 7,4.

Du måler pH værdien med Swim & Fun Test Strips, som nemt og hurtigt giver dig den aktuelle pH-værdi.

En pH værdi over 7,4 sænkes ved at tilsætte pH Minus granulat (artikel 1714).
En pH værdi under 7,0 hæves ved at tilsætte pH Plus granulat (artikel 1712).


TRIN 2 – at vandet tilføres en ekstra dosis desinfektionsmiddel

En såkaldt “chokbehandling” bør foretages, når du lige har fyldt poolen med frisk vand). En chokbehandling indebærer, at vandet tilføres en koncentreret dosis desinfektionsmiddel, for effektivt at desinficere vandet helt, og fjerne evt. belægninger og misfarvninger. Til “chokbehandling” benyttes Klor Star­ter (artikel 1701), som er en hurtigopløselig klor granulat. Fås også som granulat og som 20 grams tabletter (artikel 1705).  En klorfri chokbehandling kan alternativt foretages med OxyChock granulat (artikel 1784). Lad cirkulationspumpen køre.

 

Benyttes klorfri desinfektion så vent en time inden du bader. Benyttes Klor Starter så vent gerne med badning til næste dag og afvent i alle tilfælde at klorværdien er faldet til under 5,0 når vandet måles med en test strip.

 

God badelyst!